
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist3 nye funktioner letter din lønproces
Nu bliver dit administrative arbejde endnu engang nemmere. Der er nemlig kommet tre nye funktioner i Danløn.

Nr. 1 – Navngiv selv tillæg
Nu kan du selv navngive det tillæg, der ikke er feriepengeberettiget.
Den nye mulighed er blandt andet god for restauranter, hvor de ansatte deler drikkepengene mellem sig.
Lønbogholderen kan navngive tillægget ‘Drikkepenge’ og indtaste det beløb, hver medarbejder skal have udbetalt.
Nu står der ‘Drikkepenge’ og selve beløbet på den næste lønseddel, så det er nemt at forstå for medarbejderen.
Du kan ændre navnet på tillægget lige så ofte, du har brug for.
Sådan gør du:
- Gå til ‘Virksomhed’ og ‘Teksttilpasninger’.
- Under ‘Tillæg, ej ferieberettiget’ navngiver du tillægget. Husk at gemme bagefter.
- Under ‘Løn’ og ‘Særlige tillæg’ kan du for hver medarbejder angive det beløb, der kommer med i den næste lønafregning. Husk at gemme efter hver indtastning.
Nr. 2 – Nemmere at afstemme
Nogle gør det hver måned, og andre gør det én gang om året.
Og uanset hvordan du foretrækker at afstemme løn og feriepenge, er det nu muligt i Danløn.
Samtidig kan du vælge, om du vil afstemme samlet for alle medarbejdere, eller om du kun vil gøre det for én given medarbejder.
På den måde er det nemt at holde styr på tallene og få ro i maven.
Sådan gør du:
- Gå til ‘Løn’, ‘Afstemning’ og vælg her enten ‘eIndkomst - løn’ eller ‘eIndkomst - feriepenge’.
- Vælg i rullemenuen om du vil afstemme for en given måned, for hele året og for alle medarbejdere eller kun for en bestemt medarbejder.
Nr. 3 – Udskriv lønsedler for en periode
Hvis du har brug for at se, udskrive og kontrollere bestemte lønsedler, er det nu også blevet nemmere.
Du kan nu udvælge præcis de lønsedler, du gerne vil se for hver medarbejder, få en samlet visning af dem i PDF-format og downloade dem.
Det gør det blandt andet nemt for dig at kontrollere tidligere lønsedler og sende bestemte lønsedler til en medarbejder.
Sådan gør du:
- Gå til ‘Medarbejder’, ‘Udskrifter’ og ‘Lønsedler’.
- Her kan du enten vælge alle eller specifikke lønsedler for hver medarbejder og få dem vist i PDF-format.
Tags:
Relaterede indlæg

22 kroner for en lønseddel - 0 kroner for det meste andet
22 kroner. Det er det, det koster at få lavet en lønseddel i Danløn. 44 kroner, hvis du laver to lønsedler. Og sådan kunne vi blive ved. Men har du tænkt over, at du for dine 22 kroner ikke blot får en lønseddel med i købet?

Susanna Christina Møller
Content Creator
4 tips til sommeroprydning i Danløn
Er du alene på kontoret, fordi alle kollegaerne har sommerferie, og har du endelig tid til at klare de opgaver, der normalt ryger nederst i bunken? Så har vi en opgave til dig.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
7 tips til genveje i Danløn
For at gøre dit arbejde i Danløn hurtigere og mere effektivt får du her vores 7 bedste råd, tips og genveje. Vær opmærksom på at der er tale om genveje, der virker på PC.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Tips til den gode medarbejdersamtale
MUS, PUS eller noget helt tredje. Uanset hvilket ord du bruger for medarbejdersamtalen i din virksomhed, er den vigtig. Her får du fem tips til, hvordan du holder gode, udbytterige samtaler - til glæde for både dig, din medarbejder og din virksomhed.
