03 nov 2020

Zhao Liang

Product Specialist

Overskuelige og mørke nyheder i appen

Nu er det blevet endnu nemmere for dine medarbejdere at få overblik over kørsel, timer og udlæg i Danløn appen. Og samtidig har vi løftet designet til også at virke i dark mode.

Selvom vores udviklere har brugt meget krudt på den nye ferielov de seneste måneder, så har der alligevel også været tid til at kigge på Danløns app. Det er blevet til to lækre nyheder, som jeg her vil fortælle dig mere om.

Praktisk overblik over kørsel, timer og udlæg

Tidligere har appen vist brugerne kørsel og udlæg pr. måned og antallet af timer pr. uge. Timerne blev vist pr. uge, fordi mange brugere var 14-dageslønnede. De havde derfor mest gavn af at kende deres ugentlige antal arbejdstimer.

Det er der nu lavet om på – eller snarere, det kan dine medarbejder nu lave om på. Han eller hun kan nemlig selv vælge, om kørsel, timer og udlæg skal vises på pr. uge eller pr. måned. Det rettes nemt under indstillingerne i appen.

Mørkt lir til den kræsne bruger

Den næste nyhed er jeg selv virkelig godt tilfreds med. Med den seneste opdatering har appen nemlig fået mulighed for dark mode eller mørk tilstand, som det nogen steder kaldes. Med dark mode skifter farverne på din skærm til en mørk baggrund med lys tekst. Hvis du – ligesom jeg – har indstillet din mobil til dark mode, så slår det nu også igennem på Danløns app.

Du kan naturligvis slå det fra i appen, hvis du vil beholde den lys.

Kender du heller ikke til dark mode?

Der er måske nogen, som ikke kender til dark mode. De fleste telefoner, tablets og pc’er kan sættes til den mørke tilstand under skærmindstillinger. En åbenlys fordel er, at det kan spare strøm. Men mange synes også, at det er meget mere behageligt for øjnene. Og indrømmet – det ser også meget mere tjekket ud. Prøv det!

Spar tid med vores app

Danløn appen er gratis. Den sparer dig for en masse tastearbejde af timer, kørsel og udlæg. Det kan dine medarbejdere nemlig selv klare med appen – på jobbet, på sofaen eller på farten. Og via appen føres informationerne direkte ind i Danløn. Smart, ikke?

Sig farvel til manuelt arbejde med Danløn app.

Tags:

App Lønadministration

Relaterede indlæg