24 aug 2020

Zhao Liang

Product Specialist

Ny ferielov: Få overblik over de vigtigste ændringer i Danløn

Ny ferielov betyder nye funktioner i Danløn. Fremover optjener og afholder vi ferie på en anden måde – og vi har fået nye muligheder såsom forskudsferie, længere tid til at holde ferie og overførsel af ferie ved feriehindringer. Danløn er helt klar på at håndtere det hele – og vi skal nok også få dig godt i gang.

Det kan godt lyde af meget. Men heldigvis er der mange ting ved den nye ferielov, du slet ikke behøver at bekymre dig om – det klarer Danløn helt af sig selv. Der vil dog være nogle ting, som ændrer sig, når du håndterer medarbejdernes ferie.

Men bare rolig. Jeg sørger for, at du får overblikket over ændringerne her.

Overblik over de vigtigste ændringer

 

  • Afholdelse af ferie – indeværende eller næste lønperiode?

    Med samtidighedsferie må medarbejdere holde deres ferie i takt med, at de optjener den. Så ferie optjent i september kan i princippet holdes i september. Men i flere overenskomster må optjent ferie først være til rådighed måneden efter, det er optjent.

    Derfor er det valgt som standard i Danløn, at ferie først er til rådighed måneden efter, det er optjent. Så ferie optjent i september kan bruges i oktober.

    Du har selvfølgelig mulighed for at ændre det i Danløn, så du kan give dine medarbejdere deres ferie til rådighed allerede i samme måned, som det er optjent.

    • Gå til ’Virksomhed’ og herunder ’Generelt’.
    • Fjern hakket i ’Udskyd ferieafholdelse’.

    Vær opmærksom på, at dit valg vil gælde for alle medarbejdere.

    Læs mere om muligheden for at afholde ferie i samme måned.

  • Overførsel via Nets til FerieKonto

    Fremover skal du afregne feriepenge oftere og hurtigere, end du plejer. Du kan derfor bruge Nets Overførselsservice til at betale feriepenge til FerieKonto. Så afregnes feriepenge automatisk, når du har godkendt løn.

    Det eneste du skal gøre, er at slå det til i Danløn.

    • Gå til ’Virksomhed’ og ’Bank og Nets’.
    • Sæt to flueben i ’Feriepenge’ og ’Feriepenge til fratrådt’.
  • Betalingsliste – nu med feriepenge

    Det kan være en hjælp at vide, hvor meget medarbejdernes løn koster for din virksomhed. Det kan du se i betalingslisten. Som noget nyt viser listen også, hvor meget du skal afregne til Feriekonto.

    • Gå til ’Lønafregning’ og ’Tidligere lønafregninger’.
    • Tryk på ’Betalingslister’ under ’Udskrifter’.
  • Feriefridage og omsorgsdage

    Der er forskel på, hvordan feriefridage og omsorgsdage skal håndteres. Du skal derfor tjekke i overenskomsten, hvilken måned dagene skal tildeles, om dagene skal nulstilles på et bestemt tidspunkt, og hvor lang tid medarbejderne har til at afholde dagene.

    Du kan som noget nyt selv indtaste, hvornår feriefri- og omsorgsdage skal tildeles. Så sørger Danløn automatisk for at tildele dagene på den dag, du har valgt.

    • Gå til ’Medarbejder’ og ’Ferie & SH’.
    • Indtast dato.

    Danløn nulstiller ikke længere dagene d. 1. maj. I stedet kan du nu selv rette saldoen for feriefri- og omsorgsdage.

    • Gå til ’Lønberegning’ og ’Rettelser’.
    • Ret saldoen

    Sidst, men ikke mindst, finder du et nyt menupunkt under ’Ferie’ kaldet ’Feriefri- og omsorgsdage’. Her kan du følge med i, hvornår feriefridage og omsorgsdage er tildelt, afholdt, rettet og aktuel saldo.

  • Lønseddelsum

    Du finder en helt ny oversigt, som hedder lønseddelsum. Den viser dig summen af alle medarbejdernes lønsedler. Du kan både se summen for næste og tidligere afregninger. Men du kan også selv vælge en til- og fra-periode.

    • Gå til ’Lønseddelsum’ under ’Udskrifter’.
  • Rettelsesbilag
  • Nyt menupunkt: Overgangsperioden

    Der er tilføjet et nyt menupunkt under ’Ferie’ kaldet ’Overgangsperioden’. Her finder du den oversigt, som før lå før under ’Ferieregnskab’. Det nye er, at den kun indeholder data fra overgangsperioden.

    Her kan du se, hvad medarbejderne har optjent i overgangsperioden og hvor mange feriepenge, der skal overføres til Lønmodtagernes Feriemidler.

  • Nyt menupunkt: Feriepengeforpligtelse

Har du brug for mere hjælp?

I Danløn kan du trykke på ’Hjælp’ øverst i højre hjørne. Her kan du altid finde hjælp og vejledning til de nye funktioner i Danløn.

Hvis du har brug for at lære reglerne i den nye ferielov, kan jeg klart anbefale Lønskolens kursus i den nye ferielov.

Hvis du er hurtigt, kan du også nå med på et af vores gratis webinarer, hvor du lærer at håndtere den nye ferielov i Danløn.

Sidst er du naturligvis altid velkommen til at skrive til vores gratis online support inde i Danløn. Via Danløn Direkte kan du også ringe til Ferielinjen og helt ekstraordinært få juridisk vejledning i ferieloven af vores eksperter.

Rigtig god fornøjelse!

Tags:

Feriepenge Ferielov

Relaterede indlæg