23 apr 2020

Katarina Espe Thillerup

Content Specialist

Mindre ferietillæg for 2019

Vi nærmer os med hastige skridt den 1. maj, og det betyder bl.a., at du snart skal udbetale ferietillæg til de medarbejdere, der er ansat med løn under ferie. Men denne gang er ferietillægget en del lavere end det plejer - og hvorfor så det?

Funktionærer, som har ferie med løn, har været vant til at få minimum 1 % af deres årsløn i ferietillæg.

Men pga. den nye ferielov har deres ferietillæg været sat på pause siden september 2019. Derfor har de kun optjent ferietillæg i otte måneder i sidste år fra januar til og med august i 2019.

Du behøver dog ikke bekymre dig om ændringen. Danløn har automatisk sørget for at stoppe optjening af ferietillæg i september 2019.

Intet ferietillæg i overgangsperioden

I overgangsperioden har funktionærer ikke ret til at optjene ferietillæg. Funktionærer optjener nemlig ferietillæg for at udligne forskellen til dem, der får 12,5 % feriepenge udbetalt. I overgangsperioden får alle ansatte indefrosset 12,5 % i feriepenge, uanset om de er ansat med ferie med løn eller feriepenge.

Derfor har funktionærer ikke også ret til at optjene 1 % i ferietillæg i overgangsperioden.

Overgangsperioden er fra 1. september 2019 til 31. august 2020.

Fra 1. september 2020 tikker ferietillægget dog igen, og Danløn sørger automatisk for, at dine medarbejdere optjener ferietillæg igen fra 1. september 2020. Du skal derfor ikke at gøre andet end at tage stilling til, hvornår du vil udbetale ferietillæg fra sidste år.

Flere muligheder for udbetaling

Du har flere muligheder, når det kommer til udbetaling af ferietillæg.

Du kan vælge at udbetale pengene:

  • sammen med lønnen for maj måned.
  • når medarbejderen holder sin ferie.

Langt de fleste arbejdsgivere vælger at udbetale det hele med lønnen for maj, men det er helt op til den enkelte virksomhed. Du skal bare vælge det, der passer dig bedst. Vær opmærksom på, at der i nogle overenskomster kan være andre regler for udbetaling, fx allerede med lønnen for april.

Bliv klogere på ferietillæg og feriepengeprocent i overgansperioden.

Udbetal én gang for alle

I Danløn behøver du ikke håndtere ferietillæg for hver eneste medarbejder. Du kan nemlig let vælge at udbetale hele beløbet til alle på én gang. Nemt og hurtigt.

Lær mere om at håndtere ferietillæg i Danløn

Hvad betyder den nye ferielov for dig?

Få den ultimative guide til den nye ferielov.

Tags:

Overgangsperioden Ferielov Feriepenge

Relaterede indlæg