12 nov 2024

Ulrik Stavnsbjerg Offersen

Content Specialist

Ny funktion: Danløn er nu et flerbrugersystem

Du kan nu gratis oprette flere brugere på din Danløn-konto, hvilket øger sikkerheden og giver et endnu bedre overblik.

”Det er en milepæl, at Danløn nu er et flerbrugersystem”.  

Sådan siger Zhao Liang, der er produktansvarlig  i Danløn. Han er både stolt og glad for, at Danløns kunder nu ganske gratis kan oprette nye brugere under menuen ’Konto’, ’Brugere’.  

Flerbrugersystemet betyder følgende for Danløns kunder:

  • Hver Danløn-konto har én kontoejer, og du kan tjekke, hvem det er under ‘Konto’, ‘Brugere’. 
  • Det er kun kontoejeren, der kan oprette nye brugere. 
  • Kontoejeren og brugerne har adgang til hele Danløn-kontoen. 
  • Kontoejeren kan nulstille en brugers adgangskode, hvis det bliver nødvendigt. 
  • Når en lønafregning er blevet godkendt, kan kontoejeren og brugeren under 'Løn', 'Lønafregning', 'Tidligere lønafregninger' se, hvem der godkendte lønnen og hvornår.  
  • Det er kun kontoejeren, der kan tilkøbe produkter – eksempelvis Danløn HR eller Danløn Direkte. 
  • Hvis en anden person skal være kontoejer, ændrer du det under ‘Konto’, ‘Mine data’. Kontoejerens brugernavn kan dog ikke ændres. 

I Danløn HR kan både kontoejeren og brugeren oprette dokumenter, som alle kan se og læse. Den person der opretter et givent dokument kan vælge at give andre adgang til at redigere det og sende det videre til tredjepart. 

To-faktor-login 

For at øge den digitale sikkerhed er Danløn i gang med at implementere obligatorisk to-faktor-login for alle kunder. 

Derfor har Zhao en klar opfordring til de Danløn-kunder, der deler login med én eller flere kollegaer: 

”Det er meget vigtigt, at alle, der har adgang til en Danløn-konto, får deres egen unikke bruger. Ellers kan man ende i en situation, hvor to-faktor-login bliver slået til på kontoen, og så er det svært og bøvlet for flere at arbejde på den samme konto,” forklarer Zhao Liang. 

Snart opdeling af rettigheder  

I dag har kontoejeren og brugeren adgang til hele Danløn-kontoen, men snart kan en bruger få mere specifikke adgange. 

Kontoejeren vil altid have fuld adgang til Danløn-kontoen og kan oprette så mange brugere, som han eller hun ønsker. Brugerne vil i fremtiden kunne få forskellige adgange: 

  • Adgang til hele Danløn-kontoen 
  • Adgang kun til Danløn HR  
  • Adgang til Danløn-kontoen uden Danløn HR

Sådan giver du en ekstern bogholder adgang 

Skal en ekstern bogholder have adgang til din konto, fordi du ikke selv skal køre lønnen? Så er det vigtigt, at bogholderen får adgang på den rette måde. 

”I det tilfælde skal man gå til ‘Konto’, ‘Administratoradgang’ og her søge den bogholder frem, som skal have adgang til at arbejde på Danløn-kontoen,” siger Zhao Liang. 

Opret en gratis konto

I Danløn er det gratis at oprette en konto og nemt at komme i gang. En lønseddel koster bare 25 kroner, og der er intet abonnement. Se Danløns priser.

Tags:

Produktudvikling Funktioner

Relaterede indlæg