08 jun 2020

Susanna Christina Møller

Danløn, Content Creator

Forlængelse og udfasning af ordningen om lønkompensation

Danmark er ved at åbne op igen efter coronakrisen, og behovet for økonomisk hjælp bliver mindre. Det gælder blandt andet muligheden for lønkompensation, som blev vedtaget af arbejdsmarkedets parter i marts for at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser. Ordningen skulle vare frem til og med den 8. juli, men parterne har nu besluttet at forlænge og herefter udfase den.

Hjulene i Danmark er så småt ved at komme i gang igen. Det er gode nyheder. Men måske er kunderne endnu ikke vendt tilbage i helt det omfang, du har været vant til. Derfor kan der stadig være brug for hjælp - og derfor er der stadig mulighed for at modtage lønkompensation.

Ordningen er forlænget frem til den 29. august, hvorefter den udløber. For virksomheder, der endnu har forbud mod at holde åbent, udløber ordningen dog først, når forbuddet ophæves.

Betingelserne for at modtage lønkompensation er de samme som tidligere. Dog skal de omfattede medarbejdere afholde mindst tre ugers arbejdsgiverbetalt ferie i perioden mellem den 9. juli og den 29. august. Din virksomhed kan herefter modtage lønkompensation for perioden fratrukket de tre ugers ferie. Kravet er, at ferien er optjent efter ferieloven.

Læs mere om forlængelse og udfasning af lønkompensationsordningen - og ansøg om lønkompensation på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal.

Tags:

Corona Regler og love Lønbogholder Lønadministration

Relaterede indlæg