13 dec 2020

Susanna Christina Møller

Marketing Project Manager

Genåbning af forårets hjælpepakker

Restauranter, fitnesscentre, teatre og mange flere står i dag i samme situation som i foråret, efter at de i sidste uge igen fik forbud mod at holde åbent. Samtidig har mange virksomheder langt mindre omsætning end på samme tidspunkt sidste år. Folketinget har derfor besluttet at genåbne ordningerne om kompensation for faste omkostninger og ordningen om lønkompensation. Alle virksomheder i hele landet - og ikke kun virksomheder i de 69 kommuner, hvor der i øjeblikket er særlige restriktioner - kan søge om kompensation.

Det kan siges enkelt: ordningerne om kompensation for faste omkostninger er åbne for virksomheder, selvstændige og freelancere i hele landet, der oplever nedgang i omsætningen, uanset om det skyldes hel eller delvis nedlukning eller andre følger af corona-krisen. Samtidig genåbnes ordningen om lønkompensation for virksomheder i hele landet.

Ordningerne løber fra den 9. december 2020 til og med den 3. januar 2021, eller så længe restriktionerne gælder.

Kompensation for faste omkostninger

Du kan få kompensation for faste omkostninger

  • hvis du oplever en nedgang i omsætningen på mindst 30%
  • hvis du ikke har nogen omsætning, fordi din virksomhed er tvangslukket

Læs mere om kompensation for faste omkostninger her!

Kompensation til selvstændige og freelancere

Som selvstændig eller freelancer kan du få kompensation

  • for 90% af dit tab, dog højst 23.000 kroner om måneden
  • for 100% af dit tab, hvis du forbud mod at holde åbent, dog højst 23.000 kroner om måneden

Læs mere om kompensation til selvstændige og freelancere her!

Lønkompensation

Du kan nu igen modtage lønkompensation - også selvom din virksomhed ikke er tvangslukket. Hvis du for eksempel driver en restaurant, som i øjeblikket kun må holde åbent for take-away, kan du sende tjenerne hjem med lønkompensation, mens kokkene stadig møder på arbejde.

Der gælder de samme krav for lønkompensation som i foråret. Den eneste forskel er, at du kan vælge, om du vil søge om kompensation for enkelte arbejdssteder eller hele virksomheden. 

Læs mere om ordningen om lønkompensation her!

Tags:

Corona

Relaterede indlæg