23 apr 2020

Katarina Espe Thillerup

Content Specialist

Grøn firmabil? Så spar din medarbejder for penge i skat

Der er flere og flere grønne biler på vejene, og nogle virksomheder er også begyndt at investere i miljøvenlige firmabiler. Hvis din virksomhed er en af dem, skal du give Skattestyrelsen besked – og det kan du nu nemt gøre i Danløn.

Skat af grønne biler er sat ned – for en stund. Og det kan spare din medarbejder for mange penge i skat.

Fra den 1. april 2020 og resten af året kan du nemlig sætte den skattepligtige værdi ned på miljøvenlige biler, og det har stor betydning for, hvor meget der skal betales i skat.

Der er to ting, du skal gøre, før din medarbejder får glæde af de nye regler.

  1. Giv besked til Skattestyrelsen.
  2. Beregn ny værdi af firmabilen.

Sådan giver du besked til Skattestyrelsen

Det er ikke medarbejderen selv, men virksomheden, der skal indberette grøn firmabil til Skattestyrelsen. Så hvis I har en eller flere medarbejdere, der kører i grøn firmabil, skal du huske at give besked til Skattestyrelsen.

I Danløn kan du let give besked om, hvilken medarbejder, der kører grønt. Det eneste, du skal gøre, er at sætte flueben ved 'Grøn firmabil' under 'Personalegoder'.

Nemt, ik?

Sådan beregner du ny værdi af firmabilen

Det næste, du skal gøre, er at beregne og indtaste den nye værdi af firmabilen i Danløn, inden du laver løn. Først da får din medarbejder glæde af skattefordelene. Læs mere hos Skattestyrelsen om, hvordan du nu beregner værdien af firmabil her.

Gælder kun for fri bil

Rabat på værdien af bilen gælder kun, hvis der er tale om ”fri bil”. Det vil sige en bil, som medarbejderen både bruger til arbejdet og privat. Og det skal være en miljøvenlig bil. Så selvom firmabilen kører langt på literen, er det ikke sikkert, det tæller med som miljøvenligt for Skattestyrelsen.

Tags:

Regler og love Lønadministration Personalegoder

Relaterede indlæg