30 apr 2020

Susanna Christina Møller

Danløn, Content Creator

Skal du have mulighed for lønkompensation for april, skal du også lave løn for april. Du kan stadig nå det!

Muligheden for lønkompensation i forbindelse med corona-krisen har mere end 25.000 virksomheder indtil videre benyttet sig af. Det har medført længere sagsbehandlingstider og forsinkelser i udbetalingerne, og mange har været bekymrede for, om der var penge på kontoen til at udbetale løn for april. Skulle du være i den situation, at du er nødt til at lave løn for april i maj, er det heldigvis ikke noget problem i Danløn.

Erhvervsministeriet har som følge af presset nu åbnet for straksudbetaling af lønkompensationerne, og 9 ud af 10 virksomheder bør modtage pengene senest 1. maj. Da lønnen dog normalt skulle have været til disposition senest 30. april, kan det blive nødvendigt at lave løn 'på bagkant'. 

I Danløn kan du heldigvis sagtens nå at lave løn for april, også selvom kalenderen i dag skriver 1. maj. Og det er vigtigt, at du godkender lønsedlerne og udbetaler lønnen med dispositionsdato i april, da dette er forudsætningen for, at du kan søge lønkompensation for april, hvis det bliver nødvendigt. Med andre ord: hvis lønnen, du udbetaler for april, har en dispositionsdato i maj, vil du ikke kunne modtage lønkompensation for april, uanset om du opfylder alle øvrige betingelser.  

Fremgangsmåden i Danløn er enkel.

Private virksomheder

Er din virksomhed en privat virksomhed, fravælger du automatisk overførsel til Nets af løn og pension. Herefter godkender du afregningen med april som lønperiode og – vigtigst af alt – med en dispositionsdato i april.

Offentlige virksomheder

Er din virksomhed en offentlig virksomhed, fravælger du alle automatiske overførsler til Nets og godkender lønafregningen med dispositionsdato i april.

Hvis du spørgsmål, uanset hvad de måtte dreje sig om, er du selvfølgelige altid velkommen til at kontakte vores support.

Tags:

Corona Lønbogholder Lønadministration

Relaterede indlæg