
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerMere hjælp til selvstændige og virksomheder
Corona-restriktionerne er gang på gang blevet forlænget og skaber gang på gang udfordringer for især de selvstændige og mindre virksomheder. Forlængelsen af restriktionerne er derfor også lig med en forlængelse af hjælpepakkerne.

Både selvstændige og virksomheder kan nu få glæde af forbedrede kompensationsordninger i kombination med lempede krav. Samtidig indføres en ordning, der gør det muligt for detailhandlen af sælge ved hjælp af click & collect. Ordningerne vil blive forlænget, så de gælder til og med den 30. april 2021, hvis restriktionerne fortsætter efter februar måned.
Øget kompensation og lempede krav
Er du selvstændig, ramt af corona-nedlukningen, og har du mellem 1 og 25 medarbejdere ansat, kan du nu få op til 33.000 kr. om måneden i kompensation for dine omkostninger.
For at få del i kompensationsordningen skal du
- på tro og love forpligte dig til ikke at tage mere end 23.000 kroner ud af din virksomhed om måneden i den periode, hvor du modtager forhøjet kompensation
- have oplevet et fald i omsætningen på mindst 30 procent
- omsætte for mindst 8.000 kroner om måneden (tidligere var kravet 10.000 kroner)
De nye ordninger gælder fra den 9. december 2020 - altså med tilbagevirkende kraft. Hvis du allerede har søgt om kompensation, skal du blot søge igen.
Øvrige forbedringer af kompensationsordningerne
Andre forbedringer af kompensationsordningerne for faste omkostninger er også faldet på plads. Det drejer sig blandt andet om:
- en ny frist for, hvornår bindende aftaler om markedsføring skal være indgået (tidligere 9. marts 2020 - nu 9. december 2020)
- lempede adgangskrav for virksomheder, som er ramt af de skærpede rejsevejledninger
Ny puljeordning og videreførsel af tidligere puljer
Samtidig sikrer en ny pulje, at du kan modtage kompensation på op til 200.000 kroner, hvis du står med et lager af sæsonbetonede eller letfordærvelige varer.
Derudover vil du stadig kunne gøre brug af de eksisterende puljer som for eksempel aktivitetspuljerne til restauranter, museer eller biografer, da de alle sammen fortsætter.
Click & collect skal hjælpe detailhandlen
Er du detailhandler, kan du nu også tilbyde dine kunder at handle hos dig ved hjælp af click & collect. Kunderne betaler dermed først for forudbestilte varer, når de henter dem i butikken. For dig, der for eksempel ikke kan tilbyde en digital betalingsløsning på hjemmesiden, kan det være en god mulighed for at øge omsætningen.
På Virksomhedsguiden kan du finde hjælp til, hvordan du håndterer corona-reglerne i forbindelse med fysisk udlevering af varer.
Hvor finder jeg mere detaljeret information?
Du kan finde mere detaljeret information om forbedringerne af hjælpepakkerne i Erhvervsministeriet.
Tags:
Relaterede indlæg

Mere corona-hjælp på vej
Vi har siden marts sidste år flittigt skrevet om kompensations- og støtteordninger, hjælpepakker og andre økonomiske corona-tiltag her på bloggen. Og vi er ikke færdige, før den sidste hjælpende hånd er givet. Du kan med andre ord altid følge med her. Foreløbig tyder meget på, at det kommer til at v…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Nu også kompensation til dig, der er nystartet
Coronaen er ikke sådan lige til at slippe af med. Efter en sommer, hvor virksomhederne - store som små - kom op i gear i samme tempo, som smittetallene faldt, er Danmark nu i en ny lockdown, og aktiviteten i samfundet er igen på et lavpunkt. Der er med andre ord stadig behov for hjælp.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Forbedret, forlænget og forenklet: sådan ser hjælpepakkerne ud i dag
Smittetallene stiger. Det samme gør antallet af hjælpeordninger - og derfor også antallet af indlæg på Danløns blog om støtte til virksomhederne i en corona-tid. Det er med andre ord ikke mange dage siden, vi sidst skrev om hjælpepakker. Og nu er vi her igen - efter at nedlukningen af Danmark, som t…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Genåbning af forårets hjælpepakker
Restauranter, fitnesscentre, teatre og mange flere står i dag i samme situation som i foråret, efter at de i sidste uge igen fik forbud mod at holde åbent. Samtidig har mange virksomheder langt mindre omsætning end på samme tidspunkt sidste år. Folketinget har derfor besluttet at genåbne ordningerne…
