12 nov 2018

Kristina Loncar

Danløn, Content creator

Skærpede regler for nulindberetning i 2019

Den første januar 2019 skærper Skattestyrelsen reglerne for, hvornår nulindberetning kan ske. Førhen kunne du gøre det løbende. Nu hedder kravet, at indberetningen skal ske hver måned.

De skærpede regler fra Skattestyrelsen medfører blandt andet et krav om, at alle virksomheder skal foretage en indberetning hver måned, uanset om der er tale om 0 eller reelle data.

Men bare rolig. Der er ingen grund til bekymring, for vi har funktionaliteten i Danløn, der understøtter dette krav.  

Hvad er nulindberetning? 

Når du er registreret som arbejdsgiver, der udbetaler løn til medarbejdere, er det vigtigt, at du informerer Skattestyrelsen, hvis du eksempelvis har en måned, hvor du ikke udbetaler løn til nogle af dem.  

Det er også kendt som en nulindberetning, idet der ikke bliver indberettet hverken A-skat eller AM-bidrag til eIndkomst for din virksomhed i den pågældende måned. 

Som med de fleste andre regler, følger også et bødegrundlag, hvis de bliver overtrådt. Det er også tilfældet her. 

Hvis du ikke nulindberetter til Skattestyrelsen, kan du regne med at få tilsendt et gebyr på 850 kroner. Vi viser dig, hvordan den automatiske nulindberetning fungerer her.

Automatisk nulindberetning med Danløn, hvis du ikke laver løn 

Du skal nulindberette i de måneder, hvor du ikke udbetaler løn, men før du kan komme videre i indberetningsprocessen, kræver det, at din virksomhed er oprettet hos Skattestyrelsen som "Mindre privat virksomhed". 

Nulindberetningen er automatisk aktiveret i Danløn. Hvis du ønsker at gøre det manuelt, skal du klikke på menupunktet 'Indberetninger', 'Nulindberetning' og fjerne fluebenet udfor 'Automatisk nulindberetning'. 

Fristen for nulindberetning er for mindre private virksomheder den 9. i måneden efter den måned som nulindberetningen vedrører.

For større private virksomheder, hvor skatten betales den sidste dag i måneden, er fristen på månedens sidste bankdag. 

Kommer du ved en fejl til at sende en nulindberetning i en måned, hvor du udbetaler løn, skal du ikke være nervøs. Skattestyrelsen ser bort fra nulindberetningen. 

Se her, hvis du vil vide, hvordan du opretter din virksomhed i Danløn.

Tags:

Lønadministration Regler og love

Relaterede indlæg