26 maj 2021

Susanna Christina Møller

Marketing Project Manager

Hjælp til turismen, kulturen og oplevelsesøkonomien med ny sommerpakke

Genåbningen af Danmark er i fuld gang, og prognoserne peger allerede nu på en pæn økonomisk vækst i år. Desværre er det ikke lige nemt for alle at komme tilbage. De brancher, der har været særligt hårdt ramt under coronaen, kæmper stadig for overlevelse. Det gælder især turismen, oplevelsesøkonomien og kulturlivet.

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget en sommerpakke på i alt 1,65 milliarder kroner, der skal hjælpe de erhverv, som til trods for genåbningen stadig er ramt efter måneders nedlukninger. Tiltagene erstatter de almindelige kompensationsordninger, som ophører den 1. juli 2021.

Lad os tage et kig på nogle af detaljerne i sommerpakken. Der er blandt andet afsat:

  • 295 millioner kroner til at kickstarte turismesektoren særligt i og omkring de større byer
  • 400 millioner kroner til at understøtte særligt udsatte brancher - pengene vil især komme messe- og konferencearrangører, rejseselskaber, hoteller og luftfarten til gode
  • 330 millioner kroner til aktiviteter i kultur-, idræts- og foreningslivet
  • 155 millioner kroner til at styrke dansk eksport

Præcist hvordan pengene bruges og fordeles inden for hver enkelt område afhænger af forhandlinger i Folketinget - men beløbene ligger fast.

Du kan få hjælp fra sommerpakken til at dække faste omkostninger, hvis din virksomhed har oplevet en nedgang i omsætningen på mindst 45 procent fra 1. juli og tre måneder frem. 

Hjælp til selvstændige

For dig, der er selvstændig og stadig har det svært som følge af coronakrisen, er der også hjælp af hente.

Du kan få kompenseret

  • 90 procent af dit omsætningstab frem til og med september, hvis din omsætning er faldet med mindst 45 procent
  • 100 procent af dit omsætningstab, hvis du stadig har forbud mod at holde åbent

Det maksimale beløb, du kan modtage i kompensation, er

  • 33.000 kroner om måneden for juli, august og september - hvis du har ansatte
  • 30.000 kroner om måneden for juli og august og 20.000 kroner for september - hvis du ikke har ansatte

Vil du vide mere?

Du kan med fordel kigge forbi Finansministeriet, hvis du vil vide mere om sommerens hjælpepakke.

Tags:

Corona Regler og love

Relaterede indlæg