
Helga Falkum Enerhaug
Online Editor and Customer SupporterHusk nye betalingsfrister i dit budget
Tre måneder er allerede udskudt. Og den 15. juni besluttede regeringen så at udskyde betalingsfristen for AM-bidrag og A-skat for tre måneder mere. Det gav bundlinjen et pusterum i foråret, men senere får du måneder med dobbelt op på nogle regninger.

Tilbage i marts blev det besluttet, at AM-bidraget og A-skatten for april, maj og juni skulle udskydes med fire måneder. Dette var ét af punkterne i corona-hjælpepakkerne.
Nu er det også bestemt, at betaling for august, september og oktober skal udskydes. Denne gang er fristerne udskudt med forskellige længder. Du skal derfor være ekstra opmærksom på, hvilke frister der gælder for din virksomhed, så du er forberedt, når regningen tikker ind.
Husk at lægge penge til side
De udskudte betalingsfrister giver dig og din virksomhed lidt mere luft i budgettet. Det varmer nok i rigtig mange virksomheder rundt om i landet.
Men til næste år bliver der slukket for varmen, når de udskudte betalinger skal falde. De nye frister betyder nemlig, at du i januar, marts og maj 2021 skal betale dobbelt op i AM-bidrag og A-skat. Det skal du, fordi du både har den almindelige betalingsfrist og den udskudte.
Måneder med dobbelt betaling i 2021:
- Til januar skal du betale for august og december.
- Til marts skal du betale for september og februar.
- Til maj skal du betale for oktober og april.
Det er derfor vigtigt, at du gemmer penge i regnskabet til de bliver trukket næste år, så du ikke står med en stor ekstra udgift, du ikke havde regnet med. Udover dét, behøver du ikke gøre mere. Vi har tilpasset og opdateret Danløn med de nye frister, så det kører automatisk.
Få overblikket til dit budget her
For små og mellemstore virksomheder:
- April: 10. september 2020
- Maj: 12. oktober 2020
- Juni: 10. november 2020
- Juli er uændret og falder den 10. august 2020
- August: 29. januar 2021
- September: 31. marts 2021
- Oktober: 31. maj 2021
For store virksomheder:
- April: 31. august 2020
- Maj: 30. september 2020
- Juni: 31. oktober 2020
- Juli er uændret og falder den 31. juli 2020
- August: 15. januar 2021
- September: 16. marts 2021
- Oktober: 17. maj 2021
Ingen ændringer for juli og indberetningsfristerne
Du lægger måske mærke til, at der ikke er rykket ved juli måned. Derfor skal du huske at betale AM-bidrag og A-skat for juli, som du plejer. Det er inden den 10. august, hvis du har en lille eller mellemstor virksomhed eller inden den 31. juli, hvis du har en stor virksomhed.
I november vender vi tilbage til normalen, og du skal betale AM-bidrag og A-skat til de velkendte frister.
Du kan se både betalings- og indberetningsfristerne på skat.dk.
Tags:
Relaterede indlæg

Styr på de nye satser inden årets første lønkørsel
Så blev det 2021! Vi håber, du er kommet godt ind i det nye år, og at 2021 vil byde på færre uventede overraskelser end 2020. Heldigvis er der stadig noget, der kører helt efter planen - og det er, at der er kommet nye satser, som dit lønsystem gerne skal kende, inden du sætter gang i den første løn…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Forbedret, forlænget og forenklet: sådan ser hjælpepakkerne ud i dag
Smittetallene stiger. Det samme gør antallet af hjælpeordninger - og derfor også antallet af indlæg på Danløns blog om støtte til virksomhederne i en corona-tid. Det er med andre ord ikke mange dage siden, vi sidst skrev om hjælpepakker. Og nu er vi her igen - efter at nedlukningen af Danmark, som t…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Genåbning af forårets hjælpepakker
Restauranter, fitnesscentre, teatre og mange flere står i dag i samme situation som i foråret, efter at de i sidste uge igen fik forbud mod at holde åbent. Samtidig har mange virksomheder langt mindre omsætning end på samme tidspunkt sidste år. Folketinget har derfor besluttet at genåbne ordningerne…
