Forstå lønsedlen fra A til Z

Selvom der er løndele, som går igen på stort set alle lønsedler såsom AM-bidrag, ATP-bidrag og A-skat, kan dine medarbejderes lønsedler alligevel se meget forskellige ud. 

Her får du en gennemgang af alt det, du skal vide, så du kan læse lønsedlen, hvadenten du er arbejdsgiver eller medarbejder. 

Danløn viser dig, hvordan timelønnede og funktionæransattes lønsedler typisk er udformet. 

 

Hvad indeholder lønsedlen? 

Danløns lønseddel er inddelt i seks overordnede felter. 

I det første felt får du overblik over din medarbejders arbejdstimer, ATP af løn, AM-pension eller egen pensionsindbetaling, AM-indkomst, AM-bidrag, A-skat og skattefradrag. 

I andet felt kan du se grundlaget og satserne for de ovenstående, enkelte løndele. Vigtigst af alt kan du også se, hvad der bliver trukket og hvad du får udbetalt. 

De sidste fire felter er de punkter på lønsedlen, der udgør en opsamling af saldi.

Her står der, hvad bruttolønnen (før skat) er i lønperioden og samlet for det indeværende år. Du kan også se de optjente feriepenge, antallet af afholdte feriedage og saldi for indbetaling til AM-bidrag, A-skat, ATP-bidrag og pension. 

Sådan er Danløns lønseddel bygget op

1. Arbejdstimer

Er antallet af arbejdstimer i den pågældende periode. Tallet bliver brugt til at beregne ATP-bidraget og dokumenterer, hvor mange timer din medarbejder har arbejdet.

Hvis din medarbejder er funktionæransat, er timerne angivet som 'Gage' og udgør som udgangspunkt 160,33 timer i 'Grundlaget'. 

For en timelønnet er timerne angivet som 'Timeløn', ligeledes under 'Grundlag' og er en varirerende størrelse. Alt bliver beregnet ud fra grundlaget. 

Det er vigtigt, at arbejdstimerne står der, hvis din medarbejder eksempelvis bliver arbejdsløs. Det kan også være relevant i forbindelse med sygedagpenge og efterløn. 

2. Personalegoder 

Hvis du stiller fri mobil til rådighed for din medarbejder, bliver det angivet under gagen eller timelønnen på lønsedlen.

Det er dog et gode, som er skattepligtigt. SKAT fastsætter og regulerer satserne, men det samlede beløb for året bliver altid opdelt per lønperiode og trukket fra medarbejderens nettoløn. 

For funktionærer er udgør satsen 233,33 kroner i 2018, mens det for timelønnede er 107,69 kroner. 

3. ATP af løn

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en obligatorisk pensionsordning. Hvis din medarbejder er funktionæransat, udgør hans andel altid 94,67 kroner per måned, hvorimod en timelønnet bliver trukket 49,80 kroner hver 14. dag.

Din medarbejder kan få udbetalt sin ATP enten månedligt eller som et engangsbeløb, når han når folkepensionsalderen. 

4. Pension 

Størstedelen af lønmodtagere indbetaler penge til en pensionsopsparing, så det gør din medarbejder højst sandsynligt også. Det vil fremgå på lønsedlen, om det er en almindelig pension eller AM-pension (Arbejdsmarkedspension).

Trækprocenten er 4 %, og hvis der er tale om en AM-pension, bliver fri telefon, personalegoder, SH og fritvalg også medregnet her. 

5. AM-bidrag 

AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag og svarer til 8 % af din løn. Bidraget går til forskellige statslige udgifter såsom barselsdagpenge, almindelige dagpenge, efteruddannelse og andet som staten støtter. 

6. A-skat (Fradrag: ***** )

A-skatten er den løndel, hvor der ryger en god bid af din medarbejders løn. På lønsedlen fremgår det, hvor mange procent, der bliver trukket i skat under feltet 'Satser'. 

Skattefradraget bliver angivet som en parentes efter A-skatten og er et årligt personfradrag, der bliver fordelt ud på alle måneder af året. Din medarbejder skal ikke betale skat af dette fradrag.  

7. Andre udgifter 

Er din medarbejder eksempelvis med i en kantineordning, personaleforening eller andet, bliver dette trukket fra lønnen og fremgår på lønsedlen under 'Personaleforening'. 

8. Dispositionsdag 

Dispositionsdagen er dagen, hvor din medarbejders løn går ind på kontoen og altså den dato, hvor pengene er til rådighed. Som oftest er dispositionsdagen den sidste hverdag i måneden. 

9. Til udbetaling 

Her står det tal, som vores øjne spejder efter, når vi åbner lønsedlen. Det er altså den udbetalte løn, efter at regnestykket er blevet gjort op. 

10. Ferieregnskab (& SH) 

Ferieloven giver alle lønmodtagere ret til at holde fem ugers betalt ferie om året. Hver måned går der 12,5 % af din medarbejders ferieberettigede løn til feriepenge.

Feriereglerne er forskellige alt afhængigt af, om din medarbejder er funktionær eller timelønnet. 

Funktionæransatte

Hvis din medarbejder er funktionæransat, kan han se, hvor mange feriedage og ferietillæg han har optjent, og hvor mange feriedage han har afholdt for perioden og for hele året. Ferietillægget ligger typisk på 1 % af den ferieberettigede løn. 

Har din medarbejder ferietillæg eller optjente feriedage til gode fra 2017, som ikke er blevet afholdt inden 1. maj 2018, vil de også fremgå på lønsedlen

Timelønnede 

Er din medarbejder timelønnet, bliver hans ferieregnskab gjort op i antal optjente nettoferiedage og nettoferiepenge samt afholdte feriedage.

Han kan også se, hvor mange penge der står på fritvalgsopsparingen, og hvor meget SH han har optjent for perioden og for hele året. 

Hvis han får udbetalt et beløb til rejsegodtgørelse, kilometerpenge og feriefridage, vil det også fremgå på lønsedlen. 

G-dage, som også bliver kaldt ledighedsdage, skal du kun udbetale, hvis din medarbejder fratræder, er medlem af en a-kasse og skal have dagpenge efterfølgende.

 

Kategori

Regler om løn

Tags:

Løntyper Lønseddel