”Vi kan vokse med Danløn”

Før brugte Danmarks Digitale Advokater papir og kuglepen, når de udarbejdede kontrakter til nye medarbejdere. Med Danløn HR får de en digital løsning.

”Vi har ledt efter noget, der kunne få vores HR-bolde til at mødes. Det har vi fundet i Danløn HR.”

Sådan siger Frederik Friche, der er CEO og partner i advokatfirmaet Danmarks Digitale Advokater, der i dag har 40 medarbejdere ansat.

”Danløn HR sætter en fin top på et godt lønsystem. Det gør, at vi kan vokse med Danløn. Danløn løste de udfordringer, vi havde, da vi var små. Med Danløn HR ser vi nu ind i en fremtid, hvor vi kan vokse med Danløn,” forklarer han.

"Danløn HR betyder, at vi som virksomhed kan vokse med Danløn"

Frederik Friche, CEO og partner, Danmarks Digitale Advokater

"Kontraktflowet er hurtigt og effektivt"

Med Danløn HR får Frederik Friche 8 juridisk godkendte skabeloner til ansættelseskontrakter.

Dem udfylder han nemt og sender digitalt til den nye medarbejder, der skriver under digitalt.

Samtidig har han mulighed for at udarbejde kontrakter fra bunden.

"Vi er mere professionelle nu, og det ser bedre ud, når vi skal rekruttere, at vi sender en kontrakt ud digitalt,” siger han.

Personalemappen er blevet samlet

Danmarks Digitale Advokater er et moderne og digitalt advokatkontor, der også rummer advokatforretningerne NEMADVOKAT og STØTTRUP.

Samlet set er der i dag 40 medarbejdere på tværs af de tre virksomheder.

Og det daglige arbejde med HR er både nemmere og enklere for Frederik Friche nu:

"Med Danløn HR har vi samlet personalemappen ét sted, hvilket er smart og effektivt. Samtidig får vi involveret vores medarbejdere via Danløns app, hvor de kan se deres lønsedler. Det er en god cirkel," siger han.

Prisen er Danmarks Digitale Advokater også meget tilfredse med.

"Danløn HR fyldte så stort et hul for os, at vi får værdi for meget mere, end det koster," slutter Frederik Friche.

Udover kontraktfunktionen indeholder Danløn HR en fraværsregistrering og et GDPR-sikkert dokumentarkiv.

LÆS MERE OM DANLØN HR