Nemt, hurtigt og passer til mit behov

Kristian Belling Worm, direktør i Midgaard Event, mistede hurtigt pusten, da han skulle lave løn til sine første ansatte. Det var simpelthen så besværligt at gøre via Skat og eIndkomst. En dag foreslog en af medarbejderne at bruge Danløn. 16 år senere bruger han stadig systemet.

I år 2000 startede Kristian Belling Worm firmaet Midgaard Event som et fritidsfirma. Det var en tid, hvor rollespil var nyt og Ringenes Herre var stort. Kristian oplevede hurtigt en enorm interesse fra virksomheder, som ønskede at få eventyrlige oplevelser sammen med deres kollegaer. Og da kunderne kom igen året efter, gik der kun to år før Midgaard Event var blevet til et rigtigt event bureau.

Gå til Midgaard Event

Danløn passer til mit behov

- Da jeg skulle finde et lønsystem, undersøgte jeg også konkurrenterne på markedet. Danløn var det billigste for mig og passede godt til mit behov. Og selvom det efterhånden er mange år siden, så er grundidéen med Danløn stadig det samme. Det er ret nemt, at lave det man skal og så fyre lønsedlen afsted, fortæller Kristian.

Siden da er firmaet vokset, hvilket især skyldes det nye koncept, escape room, som er en oplevelse ud over det sædvanlige. I dag har Kristian ca. 80 ansatte, og kun ganske få af dem har en fast månedsløn.

- Jeg har mange ansatte på deltid, og det er omtrent halvdelen, jeg laver løn til hver måned. Derfor er jeg virkelig glad for den funktion i systemet, hvor jeg kan sætte medarbejdere som enten aktive eller inaktive.

- Arbejdstiden varierer meget for mine ansatte, og derfor laver jeg ny løn hver gang. Jeg kan derfor rigtig godt lide, at jeg kan trække en kladde, som jeg kan bruge som kontrol. Og de ligner endda de rigtige lønsedler, fortsætter han. Du kan læse Danløns tjekliste til, hvordan du tjekker, at tallene stemmer

Nemt og hurtigt at bruge

- Skattesystemet er virkelig kompliceret – især løn. Selv efter så mange år kan jeg nogle gange blive overrasket. Det er jo en jungle!

Og Kristian er bestemt ikke alene med den oplevelse. Det er de færreste, der har mulighed for at lære alle reglerne om løn og holde sig 100% ajour. Derfor sparer man både tid og kræfter med et system, som er opdateret og tilpasset reglerne på lønområdet. 

- Danløn er bare på alle punkter nemt at bruge. Jeg bruger en del tid på at holde styr på de forskellige ansatte og deres løn, men selve indtastning i Danløn er nem og hurtig, konkluderer Kristian. 

Klarhed og struktur

For mange er det at lave løn en indviklet affære med mange regler og regnestykker. Og i hvilken rækkefølge er det nu, man skal gøre tingene? Det hjælper Danløn også Kristian med at holde styr på.

- Danløn hjælper mig med at skabe klarhed og struktur, som man ellers ikke får andre steder. Det er virkelig styrken ved Danløn. Det hjælper mig gennem noget, der er rigtig kompliceret, afslutter han.

Du kan altid prøve Danløn helt gratis, og det kræver kun to lette trin at skifte til Danløn.

Hvem er Midgaard Event?

Midgaard Event skaber oplevelser, der bringer mennesker sammen i en eventyrlig historie. De koncentrerer sig primært om firmaarrangementer, hvor de både rådgiver, planlægger og udfører små som store arrangementer. Hos Midgaard Event tilbyder de alt fra udfordrende teambuilding, fede fester, sjove events og nervepirrende escape rooms. I 2019 blev Midgaard Event og Escape Room kåret som Børsen Gazelle.