27 maj 2023

Susanna Christina Møller

Marketing Project Manager

Sådan udbetaler du ferietillæg i Danløn

Efter den nye ferielov kom til skal du som arbejdsgiver udbetale ferietillæg på en ny måde. I dette blogindlæg får du styr på reglerne, og hvordan du skal gøre i Danløn.

Ferietillæg er en kompensation til dine medarbejdere og svarer til 1 % af lønnen i ferieoptjeningsåret. Ferietillægget skal kun udbetales til de medarbejdere, der har ferie med løn. 

Du har to valg. Du kan udbetale ferietillægget

  • I takt med, at medarbejderen afholder sin ferie
  • eller to gange årligt

Udbetaling af ferietillæg to gange årligt

Hvis du vil udbetale ferietillægget to gange årligt, skal

  • første del udbetales med lønnen for maj (for optjeningsperioden september – maj).
  • anden del udbetales med lønnen for august (for optjeningsperioden juni – august).

Sådan gør du i Danløn

  • Gå til ’Lønafregning’ og ’Næste lønafregning’
  • Sæt markering i feltet 'Udbetal ferietillæg'

Hvis dine medarbejdere er bagudlønnede - hvilket betyder, at de hver måned får løn for den måned, der netop er gået - betyder det, at du skal sætte markering i 'Udbetal ferietillæg' i slutningen af henholdsvis maj og august måned.

For så bliver ferietillægget udbetalt med lønnen for maj og august.

Udbetaling af ferietillæg i takt med afholdelse af ferien

Hvis du vælger denne måde, skal ferietillægget løbende udbetales til medarbejderen, i takt med at ferien afholdes.

Sådan gør du i Danløn

  • Gå til 'Lønberegning' og 'Ferie & SH'
  • Indtast det beløb, medarbejderen skal have udbetalt, i ’Ferietillæg’

Er du i tvivl om, hvad der er det bedste at gøre for dig? Her kan du blive klogere på både fordele og ulemper ved begge scenarier.

Ferietillæg ved fratrædelse

Hvis ferietillægget bliver udbetalt i takt med afholdelse af ferie, skal du ikke gøre noget, når en medarbejder fratræder. For i det tilfælde har medarbejderen løbende fået det ferietillæg, som vedkommende har krav på.

Hvis du udbetaler ferietillæg to gange årligt, er det lidt anderledes.

For i så fald skal ferietillægget udbetales for de feriedage, som medarbejderen har afholdt.

Sådan regner du beløbet ud:

  • Optjent ferietillæg / optjente feriedage = Ferietillæg per dag.
  • Ferietillæg per dag x afholdte feriedage - eventuelt allerede udbetalt ferietillæg = Ferietillæg til udbetaling ved fratrædelse.

Her er et eksempel:

En medarbejder – der er ansat med ferie med løn - fratræder den 31. januar. Han har siden 1. september (hvor ferieåret begyndte) optjent 10,4 feriedage (2,08 pr. måned). I de 5 måneder har han holdt 5 dages ferie. De dage mangler han altså 1 procents ferietillæg for.

I dette scenarie skal du som arbejdsgiver udbetale 1% af medarbejderens ferieberettigede løn i ferietillæg for de 5 afholdte dage. Medarbejderen skal ikke have 1% ferietillæg for de 5,4 dage, som ikke er afholdt. I stedet skal medarbejderen have 12,5% feriepenge for de 5,4 feriedage, han stadig har til gode.

Ferietillæget skal udbetales sammen med den sidste løn, og feriepengene skal afregnes til feriekassen.

Få helt styr på ferieloven på Lønskolen

De nye regler for ferietillæg er blot et af mange elementer i den nye ferielov, der er værd at have styr på. Men der er mere, for eksempel

  • muligheden for forskudsferie
  • nye beskatningsregler for måneds- og timelønnede med godkendt ferieordning
  • beregningen af feriegodtgørelse ved fratrædelse

Har du allerede styr på, hvordan du håndterer de nævnte ting? Eller har du brug for at blive knivskarp i den nye ferielov? I så fald er Lønskolens fortsatte ferielovskursus noget for dig.

Kurset er skræddersyet til dig, der har brug for at blive klogere på de typiske problemstillinger, du kan komme ud for med den nye ferielov.

Hvis du bruger Danløn og har lyst til at lære systemets mange funktioner endnu bedre at kende, vil et eller flere af Lønskolens kurser om Danløn også være oplagt.

Tags:

Feriepenge Ferielov Regler og love

Relaterede indlæg