12 nov 2021

Ulrik Stavnsbjerg Offersen

Content Specialist

5 tips til at tiltrække juleassistance

Julen står for døren, og i nogle erhverv er det lig med ekstra travlhed og udvidet åbningstid. Skal du rekruttere juleassistance netop nu? Her er 5 konkrete tips til at skaffe de ekstra hænder.

Mange virksomheder er netop nu på jagt efter medarbejdere, der kan få vagtplanen i december til at gå op og julesalget til at glide.

Og samtidig skal coronatestcentrene igen bruge flere medarbejdere, og her er særligt lønnen attraktiv.

Hvis du har brug for juleassistance, er du derfor i konkurrence med en række andre virksomheder.

Og hvis du ikke har mulighed for at tilbyde den bedste løn, er du nødt til at tilbyde noget andet, der gør dig attraktiv som arbejdsgiver.

Men hvad? Her er 5 ting, du kan slå på, når du skal tiltrække juleassistance.

Nr. 1 – Gør jobbet fleksibelt

Det vil formentlig primært være unge mennesker, der søger job som juleassistance. Og du kan være sikker på, at de har gang i en masse ting ved siden af deres arbejde, eksempelvis studier og fritidsaktiviteter.

Derfor er det altid godt at slå på, at du tilbyder et fleksibelt job, der passer ind i medarbejdernes øvrige liv.

Nr. 2 – Det skal være sjovt

Det siger sig selv, at de fleste ønsker et sjovt arbejde, hvor der sker noget, og hvor det er rart at møde ind til en vagt. Allerede i din jobannonce bør du fokusere på de ting. Det kan du blandt andet gøre ved at nævne, at:

  • der er et godt arbejdsmiljø i virksomheden
  • der er mange andre unge ansat

  • der er en uformel og god tone

  • der er et godt fællesskab blandt kollegaerne

Nr. 3 – Gode personalegoder

Det er også en god idé at sætte fokus på de eventuelle personalegoder, der er i din virksomhed.

Et par eksempler kan være, at du tilbyder en god frokost, hvor man kan tage mad med hjem, eller at man som ansat får rabat på alle butikkens produkter.

Nr. 4 - Gør jobbet lærerigt

At være serviceminded, sætte kunden i centrum, håndtere travlhed, tage ansvar og meget mere.

Det er blot nogle af de ting, man formentlig vil lære, hvis man tager et job som juleassistance. De fleste unge er selvfølgelig interesserede i at lære noget, og det er derfor en god idé at fremhæve, hvad man vil lære, hvis man tager jobbet hos dig.

Nr. 5 – Giv altid en anbefaling

Mange af dine kommende medarbejdere er formentlig i starten af deres arbejdsliv. Derfor vil de nok sætte pris på at få en god anbefaling, når de stopper. Så gør det klart, at du gerne giver en skriftlig anbefaling – både på print og eventuelt på LinkedIn.

Hav styr på det formelle

Selvfølgelig skal der være styr på regler og papirarbejde, når du ansætter juleassistance. Her er nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på:

  • Hvis medarbejderen arbejder mere end 8 timer om ugen og skal være ansat i mere end en måned, har du pligt til at sørge for, at medarbejderen har en ansættelseskontrakt. Det gælder også for ungarbejdere. Få overblik over de 10 punkter, der skal være i alle ansættelseskontrakter.

  • Hvis du ansætter unge – og det er første gang, de er i arbejde – skal de huske at aktivere deres skattekort hos Skattestyrelsen. Ellers bliver deres fradrag ikke benyttet, og de vil blive trukket 55% i skat. Gør gerne de nye medarbejdere opmærksomme på det.

  • Medarbejdere, der er ansat som juleassistance, kan have krav på G-dage, når deres ansættelse ophører. Det er tilfældet, hvis medarbejderen er medlem af en a-kasse og har arbejdet mindst 74 timer inden for de seneste fire uger.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud til Danløns support.

Danløn HR gør det nemt at ansætte

Med Danløn HR bliver det både nemt, sikkert og hurtigt for dig at ansætte juleassistance.

Du får blandt andet 8 kontraktskabeloner – fire til funktionærer og fire til timelønnede – som du nemt udfylder og sender til elektronisk signering hos den nye medarbejder.

Alle kontrakter bliver automatisk gemt i et sikkert dokumentarkiv, så du ikke behøver bekymre dig om GDPR og datasikkerhed.

Samtidig bliver medarbejderens stamdata automatisk overført til din lønbehandling i Danløn. På den måde sparer du værdifuld tid og undgår at skulle indtaste de samme data flere gange.

Tags:

HR

Relaterede indlæg