Rettighederne i ferieloven kan stadig suppleres med overenskomster

Du har måske tænkt på, om den nye ferielov ændrer ved de aftaler, der gælder medarbejdere, som er ansat på en overenskomst. Heldigvis kan aftaler i en overenskomst stadig supplere ferieloven.

Ferieloven sikrer, at alle lønmodtagere har nogle grundlæggende rettigheder ift. ferie. Men i nogle overenskomster er der forhandlet aftaler, som går et par skridt længere end det, der gælder i ferieloven.

Det er meget forskelligt fra overenskomst til overenskomst, hvad der er aftalt. Men det kan fx være aftaler om feriefridage, omsorgsdage eller et forhøjet ferietillæg. Det kan også dreje sig om ferielukning eller varsler for ferie.

I flere overenskomster gælder det, at medarbejdere først må få deres feriedage til rådighed måneden efter, det er optjent. Derfor er det sat som standard i Danløn. Du har dog stadig mulighed for at give dine medarbejdere feriedage til rådighed i samme måned, som det er optjent. Det kan for nogen være en stor fordel.

Du skal derfor stadig holde dig godt orienteret om, hvad der står i overenskomsten for dine medarbejdere. Men det er nu heller ikke noget nyt i.