
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerNu også kompensation til dig, der er nystartet
Coronaen er ikke sådan lige til at slippe af med. Efter en sommer, hvor virksomhederne - store som små - kom op i gear i samme tempo, som smittetallene faldt, er Danmark nu i en ny lockdown, og aktiviteten i samfundet er igen på et lavpunkt. Der er med andre ord stadig behov for hjælp.

Forårets hjælpepakker blev alle sammen genåbnet i december 2020. Men kun for virksomheder, der i forvejen havde været omfattet af ordningerne. Ikke for nystartede virksomheder. Det er der nu ændret på. Er du nystartet, betyder det, at du har adgang til kompensationsordningerne, hvis din virksomhed er oprettet i CVR senest den 1. november 2020. Hidtil har du kun kunnet få kompensation, hvis din virksomhed var startet senest 9. marts 2020 - altså inden coronaen for alvor gjorde sit indtog.
Muligheder og betingelser for kompensation
Du får adgang til kompensation for faste omkostninger og lønkompensation, hvis
- du har oprettet din virksomhed i CVR inden den 1. november 2020
- din virksomhed er ramt af en eller flere corona-restriktioner
De helt konkrete muligheder for kompensation afhænger derfor af, hvornår din virksomhed er oprettet i CVR, og hvilke restriktioner, du er ramt af.
Når du søger om kompensation, skal du samtidig kunne dokumentere mindst én måneds omsætning forud for den periode, du søger for.
Hvornår kan jeg søge - og hvor får jeg mere at vide?
Ifølge Erhvervsstyrelsen kan du regne med, at du som nystartet kan søge om kompensation fra starten af februar.
Hvis du vil læse mere om kompensationsordningerne, mulighederne og betingelserne, foreslår vi, at du kigger forbi i Erhvervsministeriet og på Virksomhedsguiden.
Og også her på Danløns blog kan du også læse meget mere om små virksomheders muligheder i en corona-tid. Vi har fulgt udviklingen tæt siden coronaens indtog i marts sidste år.
Tags:
Relaterede indlæg

Mere hjælp til selvstændige og virksomheder
Corona-restriktionerne er gang på gang blevet forlænget og skaber gang på gang udfordringer for især de selvstændige og mindre virksomheder. Forlængelsen af restriktionerne er derfor også lig med en forlængelse af hjælpepakkerne.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Mere corona-hjælp på vej
Vi har siden marts sidste år flittigt skrevet om kompensations- og støtteordninger, hjælpepakker og andre økonomiske corona-tiltag her på bloggen. Og vi er ikke færdige, før den sidste hjælpende hånd er givet. Du kan med andre ord altid følge med her. Foreløbig tyder meget på, at det kommer til at v…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Forbedret, forlænget og forenklet: sådan ser hjælpepakkerne ud i dag
Smittetallene stiger. Det samme gør antallet af hjælpeordninger - og derfor også antallet af indlæg på Danløns blog om støtte til virksomhederne i en corona-tid. Det er med andre ord ikke mange dage siden, vi sidst skrev om hjælpepakker. Og nu er vi her igen - efter at nedlukningen af Danmark, som t…

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
Genåbning af forårets hjælpepakker
Restauranter, fitnesscentre, teatre og mange flere står i dag i samme situation som i foråret, efter at de i sidste uge igen fik forbud mod at holde åbent. Samtidig har mange virksomheder langt mindre omsætning end på samme tidspunkt sidste år. Folketinget har derfor besluttet at genåbne ordningerne…
